Når vi taler om Guldalder, taler vi normalt om perioden i dansk kunst- og kulturliv fra ca. 1800-1864. Men i overført betydning kan man tale om en periode, hvor en kunstart nåede et vist højdepunkt. Hvis man f.eks. taler om guldalderen for klassisk musik kunne det måske være dengang de store klassiske komponister som Mozart, Bach, Beethoven, Chopin, Mendelssohn osv. levede. Guldalderen for de store Hollywood studier var inden, at fjernsynet blev udbredt og lokkede folk ud af biograferne.
Hvis vi taler om guldalderen for litteratur, taler vi nok om tiden, hvor Jane Austen, Alexandre Dumas, Rudyard Kipling, Jules Verne, Herman Melville osv. levede – altså sidst i 1700-tallet og i midten af 1900 århundrede. Den danske børnelitteratur startede for alvor i 1900-tallet med Christian Erichsens forlag som et af de førende børnebogsforlag. I 1903 begyndte den læreruddannede Chr. Erichsen at udgive Børnebladet, der senere i 1917 blev til Børnenes Ugeblad, Børnevennen og Mit Blad. Senere i oktober udgav han Fritiden, som var et andet børneblad. Chr. Erichsens forlag udgav samtidig med en række andre forlag adskillige børne- og ungdomsbøger i 1900-tallet, som blev flittigt læste i mange børneværelser. Man kan måske her også tale om en slags guldalder for børnelitteratur. Som en flittig læser af bl.a. Jan-bøger i 1960’erne tænker jeg i hvert fald altid tilbage med glæde tilbage på den tid, hvor man kunne fordrive en ellers kedelig søndag ved at ”sluge” en hel bog.
Når jeg nu lever i en tid, hvor disse ungdomsbøger fra 1920-1960 er på vej i papirmøllen, har jeg set det som min opgave at redde nogle af disse bøger, som bragte mig så meget fornøjelse i min egen ungdom. Genbrugsbutikker ønsker ikke at modtage disse bøger mere grundet en mangel på et publikum, så de foretager deres sidste (og måske helt ufortjente) rejse til forbrændingsovnen. I dag er der ikke mange steder, hvor man kan stifte bekendtskab med disse bøger, da bibliotekerne også efterhånden har luget dem ud af deres samlinger. De få bøger, som er tilbage, er nu forvist til bibliotekernes mørke kælderlokaler, hvorfra de aldrig mere kommer til at se dagens lys.
Men hvordan skal denne og de næste generationer så kunne stifte bekendtskab med en tid, hvor børn gik i skole om lørdagen med en karakterskala på ug, mg, godt og tg? Og hvordan skal de lære om små vogterdrenge, der efter en mangelfuld skolegang blev sendt på ud landet for at tjene til livets ophold med at vogte køer hos en måske brutal gårdejer, der havde hånd og halsret over dem. Og hvordan skal de lære om fattige kår og livet på samfundets bund, hvis de ikke kan læse sig til det? Jeg synes, at disse tidlige ungdomsbøger indeholder meget eventyr og viden, som ikke bør gå til grunde.
Så min kongstanke er, at der måske i en ikke for fjern fremtid kan oprettes et bibliotek til disse kasserede bøger, så interesserede i fremtiden kan læse disse gamle bøger og indsnuse en duft af fortiden: Hvordan tænkte folk dengang, hvad interesserede dem, hvordan levede de, hvordan talte de, hvordan var livet dengang osv. Eller måske ville man bare læse bøgerne for at blive underholdt. Det vil tiden vise, men summa summarum så fortjener disse bøger et værdigt otium, efter at de på fortrinlig vis har underholdt deres oprindelige ejere i mange ledige stunder.
Copyright © forlaget Læsehesten. Alle rettigheder forbeholdes
